Aktuel event

Der er ingen aktuelle events.

Søren Mørch: Store Forandringer

AFVIKLET

Drejergården, 31. oktober 2009


Vi slår nu dørene op for endnu en aften, der skal stå i fortællingens, madens og sammenværets lys.

Arrangementet er det fjerde tema i en række, hvor teolog Poul Joachim Stender, naturvidenskabsmand Ole G. Mouritsen og kunstner Claus Meyer har givet glimt af deres indfaldsvinkel til liv.

I sin senest publicerede bog citerer Søren Mørch den græske digter, Pindar, der levede fra 522 fvt. til 445:

"Hvis du forstår, Hieron, ret at fatte livets højeste visdom, nuvel, så erkend da fortidens lære: For ét gode to onder - det er gudernes gave til os dødelige.

Se, det kan dåren ikke finde sig sømmeligt i, men de gode formår det: De vender livets skønneste side udad.

Og Søren Mørch konkluderer:

Kort sagt: Dannede mennesker har pligt til at være glade!

I Kapitlet "Varedeklaration" skriver han:

"Det er påfaldende, så ureflekteret vi fra vesten - jeg selv inclusive - tager moderniteten til os, som om den var natur, ja næsten biologi.

Og videre:

Der findes ikke historie, kun den, vi skriver, og den handler om vores tolkning af historie.



Søren Mørch fortæller om sine "skriverier" og giver uddrag fra sin bog,
STORE FORANDRINGER - 61 fortællinger om, hvordan verden blev moderne.

Før og under:

Menu

Rimmet jomfruhummer og Tangsalat

Klipfisk, kartoffel og safran

Klar suppe med efterårssvampe

Syltet vildand med saltagurker og groft brød

Sprængt vildand med ovnbagte rodfrugter og pebberrodscreme

Oste og victoria-blomme-kompot

Bagt æblekage med nødder og syltede solbær

Kaffe og te

Afstemte vine


Vi glæder os til at se jer.
Anne og Torben.

Søren Mørch

Biografi
- Tidligere lektor i historie og leder af Institut for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet i Odense.
- DR's Rosenkjærpris, 2003

Aktiviteter i relation til mad og gastronomi
- Medlem af Gastronomisk Selskab
- Medlem af "Dusin klubben"
- Medlem af "Foreningen af seriøse fynske fiskespisere"

Litteratur
- STORE FORANDRINGER - 61 fortællinger om, hvordan verden blev moderne
- 25 danske statsministre - Hørup er med
- Det europæiske hus bind seks
- Købmændenes historie
- Store forandringer - Civilisationen
- Den sidste Danmarkshistorie - Sophus har været der
- Den ny Danmarkshistorie 1880 - 1960 (1982)
- Danskernes billeder - Før Fjernsynet
- Verden som den er - Fem historier om, hvordan det gik til, at verden blev moderne
- Det store bankkrak (1986)
- Det Faberske århundrede
- Den nye verdensorden - og krigen om Kuwait
- Tyrkiet - mellem Europa og Mellemøsten
- Danmarkshistorie 1880-1960 - Hovedlinier og Kilder
- Successionsmuligheder i dansk skatteret
- Anvendt historie - En bog om og til Historikeren Søren Mørch

Andre tidligere events