Kundeudtalelser om deres ophold på Drejergården

Drejergården mellem Lejre og Hvalsø – en dejlig lokation hvis man f.eks. vil holde ledelsesmøde.

Vi var 13 ledere, der samledes over to døgn og indviede vist et antal nyindrettede dobbeltværelser, med moderne faciliteter, i en gammel kampestenslænge fra 1800-tallet. Vi stod selv for det kulinariske, som vi tilberedte sammen i de to veludstyrede køkkener, (men det kan stedet også selv tilbyde) mellem vores mødeaktivitet, som vi dels holdt samlet eller i mindre grupper.

Drejergården der drives økologisk, ligger 100 m fra den fredede Bistrup skov (og 2 km fra Hvalsø station med togafgang hver time).

Drejergården har en velassorteret køkkenhave med årstidens grøntsager og lægeurter.

Vi fik en guidet tur omkring gården og i skoven og en fortælling om de udfordringer og glæder det giver at være økolog.

Værtskabet – Anne og Torben – pensioneret sundhedsplejerske og læge fortæller – direkte adspurgt: at ro og harmoni og personlig service er vores mål for sådanne arrangementer.

Vi var glade for opholdet og vil meget gerne vende tilbage.

– Claus Meyer –